Spilstudie
Dreamgames fik i 2006 indrettet et spilstudie primært til netværksmedlemmer, der ønsker at prøve kræfter med udvikling af spil og indhold til digitale medier. I spilstudiet er der adgang til computere og programlicenser, og man har et sted, hvor man kan mødes og arbejde med sit projekt. Det er muligt at sidde i spilstudiet i et halvt til et helt år, og det er gode rammer for for eksempel studerende, der ønsker praktisk erfaring med et udviklingsprojekt eller for opstartende virksomheder, der har brug for at se om projektet holder vand.
I 2007 flyttede spilstudiet i nye rammer i forbindelse med oprettelsen af Bretteville Vækstcenter. I den forbindelse blev det muligt at sidde tæt op af rigtige virksomheder, der arbejder bredt inden for interaktive digitale medier, - ligesom det blev muligt, at større udviklingsgrupper kunne låne lokaler i en weekend af gangen og udvikle spil i fællesskab.
Der er i øjeblikket indgået aftale med foreningerne Filofil, White Whale Entertainment og Indie9000 om brug af lokalerne til weekendarrangementer.