Partnere
Dreamgames samarbejder med andre netværk både i og udenfor regionen – blandt andet Filofil (et universitetsbaseret netværk, der mødes den første lørdag i hver måned og udvikler spil) og Indie9000. Indie9000 er en lille forening/ et græsrodsmiljø, der afholder computerspildudviklingsweekender to gange om året henholdsvis i FormuLab og i Bretteville Hotspot i Aalborg.
Formålet med arrangementerne er, at deltagerne får mulighed for at udvikle et lille computerspil sammen i grupper, hvor deltagerne har forskellige erfaringer og evner inden for computerspiludvikling.
Der er inden krav til alder og erfaring, men det er en fordel at have kendskab til mindst et af nedenstående områder:
- Grafik – for eksempel Photoshop, Illustrator, Inkspray, 3D-programmer og lignende.
- Animation – for eksempel Flash, Unity, C++, C#, Python og lignende.
- Udvikling og leveldesign.
- Musik- og lyddesign.
Deltagerne skal selv medbringe deres eget hard- og software- Der er adgang til internet.
For mere information om Indie9000: Kontakt Emil Kjæhr fra UNF på emil.kjaehr@gmail.com.
Derudover arbejder Dreamgames tæt sammen med profiler fra henholdsvis Aalborg Universitet (herunder ApEX og InDiMedia), Animationsskolen i Viborg, Computerspilszonen, Aalborg Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og sidst men ikke mindst det tværregionale cross media netværk Shareplay.