Organisation
Initiativet til Dreamgames blev igangsat af Aalborg Erhvervsråd i 2005. Senere valgte det, der i dag hedder Aalborg Samarbejdet, at gå ind i projektet særligt med fokus på etablering af et kuvøsemiljø for spiludviklere.
Efterfølgende har Dreamgames været en del af Bretteville, en nordjysk satsning inden for digitale medier. Netværket er således blevet faciliteret af Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling med erhvervskonsulent Dolan Sund, som hovedansvarlig.
Dreamgames samarbejder tæt med Computerspilszonen.
Bretteville er beliggende i Brettevillesgade 14, i hjertet af Aalborg, og er et vækstcenter for digital indholdsproduktion, der tidligere har været støttet af Aalborg Kommune, Aalborg Erhvervsråd, Aalborg Samarbejdet samt EU’s regionalfondsmidler.
Du kan læse mere om Bretteville her.
Vækstcentret Bretteville er et dynamisk virksomhedsmiljø, der er målrettet de kreative digitale erhverv, som for eksempel computerspil, mobilt indhold, multimedia, web og interaktive digitale medier. Miljøet henvender sig til virksomheder i forskellige etableringsgrader – fra spilstudie og kuvøsemiljø for studerende og virksomheder under opstart til åbne og lukkede kontorer målrettet mere etablerede virksomheder (CVR-nummer og omsætning).
Bretteville huser blandt andet en række forskellige netværk med tilhørende netværksaktiviteter, herunder altså bl.a. Dreamgames.
Bretteville eksisterer endnu og emmer stadig af liv både fra en række iværksættervirksomheder samt fra de DADIU-studerende, der producerer deres spil i huset. Men i august 2011 blev den EU støttede del af Bretteville projektet afsluttet, hvilket betød begyndelsen på en ny æra for Dreamgames. En æra hvor cross media projektet Shareplay i høj grad vil komme til at køre netværket videre - nu både i Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Læs mere om Shareplay her, hvor du også kan melde dig ind i deres netværk, og blive en del af deres Dreamgames gruppe.