Første arrangement med Dreamgames-fyraftensøl blev et intimt men hyggeligt arrangement.
I første omgang var det kun en halv snes stykker, der mødte op til kick off på Dreamgames-fyraftensøl i de hyggelige omgivelser på Café Nordkraft. Til gengæld var den lokale spilbranche stærkt repræsenteret, og der blev networket til den helt store guldmedalje med en lind strøm af tips og tricks til bl.a. at arbejde sammen med de store publishere.
Først lidt i ni forlod de sidste netværksmedlemmer stedet - og det var med forsikringer om at genses næste gang.
Næste fyraftensøl-arrangement ligger onsdag d. 7. april!
Dreamgames arrangerer fyraftensøl den første onsdag i hver måned klokken 17 på Café Nordkraft.