Så er det snart tid til verdens største Game Jam, The Nordic Game Jam, der afholdes i weekenden d. 29. - 31. januar 2010. Det er IGDA (International Game Developers Association Denmark), der står bag, og arrangementet afholdes på IT Universitetet - Rued Langgaardsgade 7, 2300 København S. Det koster 400 kr. at deltage, hvis man tilmelder sig inden d. 15. januar. Herefter stiger prisen til 500 kr. Prisen er inklusiv forplejning.
Nordic Game Jam er stedet hvor professionelle og talentfulde amatører mødes og arbejder sammen i en sjov og intens atmosfære. Det handler mere om at udvikle nye og eksperimenterende idéer end om at lave det bedste spil. Hvert år arbejder man ud fra et dugfrisk sæt regler og konditioner, hvis formål er at tvinge deltagerne til at tænke ud af boksen.
I løbet af weekenden vil relevante oplægsholdere fra hele verden inspirere til spiludviklingen, her i blandt Peter Molyneux, European Creative Director for Microsoft Games, som står bag Fable, Black & White og Populous. Der vil også være mulighed for at lære at bruge engines som: Unity, XNA, Game Maker og Flash.
Læs mere og tilmeld dig her.