Så er det ved at være tiden til at melde sig til GameDesign-Workshop med Michael Valeur d. 22. maj kl. 15-19 i Bretteville.
Computerspil handler om meget andet end at kunne kode, lave animation og/eller have forstand på lyddesign - som har været de sidste måneders temaer i Dreamgames. Det handler om at bruge de rigtige virkemidler på de rigtige tidspunkter, at være kreativ og at tænke ud af boksen.
Det vil Michael Valeur, kendt forfatter og spildesigner, hjælpe os med når han på inspirerende vis, vil udøse af "spildesignerens lille sorte bog" og guide os gennem en række kreativitetsøvelser, der vil lære os at få det yderste ud af vores kreative potentiale.
Dette møde vil være en blanding af workshop, hvor vi selv får lov til at få fingrene ned i gamedesignet, og foredrag, hvor Michael bl.a. vil komme ind på hvordan man gør spil sjove, hvordan man kan arbejde med kreativitetsudvikling med fokus på brugerpositioner, hvordan man kan udnytte de auditive virkemidler bedre og hvordan man kan tænke ud af boksen og udnytte crossmedia platforme.
Der er sidste tilmelding på mandag.