Kære medlemmer af Dreamgames
I inviteres hermed til Dreamgames-møde torsdag d. 13. Marts klokken 15.30 til 19.00 i Bretteville, Brettevillesgade 14 (9000).
Mødet centrerer sig omkring lyd til computerspil, og denne gang har vi også inddraget forskningen verden, hvor Morten Breinbjerg, lektor i Audiodesign (Århus Universitet), vil holde oplæg omkring soundscapeteori og lyd som information om handlinger, rum og steder. Dette vil Mikkel Eskesen fra firmaet GameAudioDenmark følge op på fra en praktisk vinkel samt komme ind på, hvad der skal til, for at lave et godt lyddesign. Endeligt vil Bo Nicholaisen fortælle om Tonic Games' erfaringer med at lave deres egen lyd-engine.
Der vil som sædvanlig være plads til networking samt forplejning undervejs. Husk at tilmelde dig inden d. 10/3 ved Marie Fallgaard Nielsen.