December måned er juletid og dermed også julegavetid.
Torsdag d. 4. december afholdes der netværksmøde i Dreamgames og vi sætter fokus på den mere kommercielle del af spilbranchen - den del, der har inspireret os alle til at have med spil at gøre på mere eller mindre professionelt plan.
Det bliver et netværksmøde med anmeldelse og demonstration af årets julegaver v/ Entertainment Trading - firmaet der står bag Skandinaviens største online spilbutik CoolShop.dk og Pixel TV. Der vil være lejlighed for selv at prøve spillene ligesom Entertainment Trading tager en kasse spil med fra lageret, som vil blive solgt til yderst fordelagtige priser.
Herefter afholder vi Aalborgs største byttemarked, hvor alle har mulighed for at tage deres gamle spil med og bytte med de andre ved mødet. Sideløbende afholdes der game jam og der vil være masser af plads til uformel netværkshygge.
Se invitationen og tilmeld dig her.