Vi er i øjeblikket ved at planlægge det kommende års aktiviteter i Dreamgames, som vi håber at rigtigt mange af jer vil deltage i og også gerne bidrage i forhold til.
Vi vil i fremtiden satse på at afholde ca ét møde om måneden og veksle forskellige mødeformer: standard Dreamgames-netværksmøder som vi kender dem med forskellige oplæg og almen networking, workshops kombineret med oplæg, møder med fokus på forskning - kombineret med hands-on praksis-oplæg, ekskursioner, møder af international standard, mv.
I den forbindelse har vi planlagt 11 møder af forskellig type her i 2008 (se kalender) og vi har nogle forslag til en række temaer, der kunne blive behandlet i løbet af året. Det drejer sig om følgende:
Programmering (flash , java, c++)
Værktøjer
Engines
Animation
2D+3D visualisering
Lyd og Speak
Markedsføring, salg
Jura, ophavsret
Spildesign (storyboard)
Karakterdesign
Brandingspil
Mobilspil
Konsolspil
Pc-spil
Online-spil
Gode forslag til temaer samt oplægsholdere til specifikke temaer modtages meget gerne. Vi satser på at det første Dreamgames-møde tirsdag d. 29. januar kommer til at omhandle programmering.
Som noget helt nyt vil vi gerne have mindre oplæg/pitches fra jer. Dvs. hvis I har en virksomhed eller et specifikt produkt, som I gerne vil dele med resten af netværket, så kan I få 10 min i forbindelse med et temarelevant møde, hvor I kan holde et mindre oplæg om det. Det er en enestående mulighed for at få fagspecifik og relevant sparring fra ligesindede (samt evt. big shot oplægsholdere) og ikke mindst gratis reklame. Er det tilfældet, så henvend jer ved mig, og I vil blive skrevet på en liste og kontaktet, når der er en åbning.
Vi håber at se rigtig mange ved næste møde!